mandag den 30. maj 2011

Blogtræf og give away trækning

Det har været en skøn dag idag.

7 dejlige kvinder var vi, desværre måtte to melde afbud.

 Henriette  havde bagt brød og gulerodsboller og Lene's mand havde bagt nogle lækre spelt boller.



Den flotteste kurv have Henriette lavet til mig.

 Marianne havde været tidligt ude og plukke de skønne markblomster.
 Rikke havde flettet den flotteste æske.

 Else havde en dejlig kurv med med alt muligt godt, te, chokolade, blomster og lys

Lene havde filtet den flotteste valmue.

Ja, man skulle næsten tro jeg havde fødselsdag!!

Sikke en skøn dag.

Min Cirkepige trak give away efter at Else havde klippet begge ark ud med havne, og det var Conny T og By Fogt som vandt.
Else jublede og Cirkepigen var stolt, for Else havde sagt hun skulle trække hende og Cirkepigen mente det kunne hun for hun havde magiske hænder. Tro mig intet snyd, de andre var vidner og ville også gerne vinde.

Tak for en dejlig dag til I dejlige blogkvinder.

søndag den 29. maj 2011

Sysler på en søndag

Det går langsomt fremad med mig, er nu ikke længere på morfin, kun almindelige smertestillende piller.

Jeg har fået syet en del patchwork de sidste dage, især fordi det er det jeg har kunnet lave, og derfor manglede jeg efterhånden at få skåret nogle nye sekskanter.


Med alt det lækre stof jeg dels har fået af Marianne både til fødselsdag og som madpakke i Lyngby og nu alt det med posten igår fra Hanne gjorde at jeg havde virkelig noget at skære af, og helt andre farver end jeg selv har købt.
Dog var stykket med frugter for godt til at blive skåret op til sekskanter, og da Marianne og jeg har gået og kaldt hinanden for søde jordbær, søde kirsebær osv. så skulle det da slet ikke ende med sekskanter. Nej der skulle laves noget i det, som gjorde jeg tænkte tit og ofte på Marianne.

Samtidigt har jeg set nogle super søde nye "punge" ved Vanella som jeg blev vildt forelsket i. Jeg har gået og tænkt hvordan jeg mon lige fik dem lavet, og nu havde jeg måske løsningen.

Her er mit forsøg nr. 1:


Blomsterstof fra Marianne, kant stof fra Hanne, lynlås fra Møllen nede ved Faaborg, og inderstof (det kan du ikke se) fra en venindes mor, som havde en masse ensfarvet jeg har fået. Intet går til spilde her! Alt bliver brugt med glæde.

Så nu er firkantet penalhus blevet trekantet.

Men når jeg nu var igang!! Så havde jeg for lang tid siden klippet til et penalhus (firkantet), men nu endte det også som trekantet, bare med en anden syteknik.



Her er så begge forsøg!!


Tror nu bedst jeg kan lide forsøg nr. 1. Ikke kun fordi det gør at jeg tænker på de to/tre søde kvinder som har tænkt på mig, men fordi der er mere hold i det, og ser sødt ud med en kant i en anden farve.

Det stof fra Hanne var der så meget af, at jeg både kunne få til kanter på trekanten og til patchwork sekskanter som nu bliver til en blomst til Cirkepigens tæppe.

Jeg har måtte tage en morfar ind imellem, og kan godt mærke, at jeg ikke skal lave mere i dag, jeg skal jo være klar til i morgen, men jeg kunne ikke lade alt det dejlige stof ligge helt uden at bruge lidt af det.

Nu vil jeg bruge resten af dagen på at glæde mig vildt til i morgen hvor der kommer 8 skønne kvinder.

lørdag den 28. maj 2011

Er bare så rørt.

Hanne skrev til mig i starten af ugen, at hun da gerne ville sende mig lidt stof hvis jeg manglede til patchwork.

Det ville jeg vildt gerne have, og se lige hvad posten kom med idag!!!


 Den sødeste notesbog i patchwork, er bare vild med den. Den skal følge mig i min taske fremover.

 Det sødeste kort, men en varm og dejlig hilsen

 Selv tapen på pakken er bare super sjov og sød.
 Hele den stak patchworkstof
Lagt ovenpå hinanden fylder det bare så meget.

Hvor er jeg glad, rørt og enormt lykkelig og beæret. Tænk at nogle som slet ikke ikke kender mig er så søde.
Det varmer helt langt ind i hjertet, og gør en ellers træls tid god og varm.

Tusind tusind tak Hanne. Hvor ville det have været kanon hvis du ikke havde boet så langt væk så du kunne have deltaget på mandag.

Det største kram til Hanne, dagens og min helt!!

Mail er sendt ang. blogtræf

Kære blog veninder.

Jeg har sendt mail ud ang. blogtræf, hvis I ikke har fået den, må I lige skrive til mig.

Kram Marlene

torsdag den 26. maj 2011

Blogtræf den 30. maj - opfølgning.

Jeg har det lidt bedre idag, kan nu gå rundt stille og roligt, og heldigvis fejler hænderne ikke noget, så jeg kan også blogge ;-).

En lille opfølgning på blogtræf den 30. maj.

Her er den liste jeg mener på blogger som vil deltage:

Patchwork-blomsten - Marianne
Handmade by Henriette - Henriette
Frøken Larsen I/S - Lene
Rikkebos-verden - Rikke
Krea mormor - Lene
Lenes filt design - Lene
by fogt - Else
bedstemorskram - Jo

Måske:

Inger Lises verden - Inger Lise de første 1-2 timer
Mit-pusterum - Randi

Jeg har desværre ikke alles mail-adresse, så hvis I vil være søde at maile til mig, så kan jeg sende noget ud til os alle.
Min mail står under min profil.

Hvis jeg har glemt nogen eller misforstået noget, må I endelig også sige til, og ellers glæder jeg mig bare vildt til at se Jer alle sammen.

Stort kram

onsdag den 25. maj 2011

Hotelophold (læs Nyborg Sygehus)

Igår var jeg på hotelophold (Nyborg Sygehus)

Var indlagt for at få fjernet galdeblæren, så jeg ikke længere skulle have galdestensanfald.

Selve maden var som det rene hotel

Fin aftensmad.

Men ellers har det ikke været hotel, og for f..... hvor har jeg ondt.

Min galdeblære var vokset sammen med leveren, så de måtte desværre også beskadige leveren og efterfølgende brænde den lidt, for ikke at der skulle være indre blødninger, og jeg skal lige love for det gør ondt.
Kan nærmest ikke gå, kan kun ligge på ryggen og sove (sover ALTID på siden normalt) bliver fyld med div. piller og i dag har største udfordring været et bad!!!

Jeg er rigtig jammerlig!! Ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden min søde datter, som pænt har passet mig efter alle kunstens regler.

Jeg har ikke glemt blogtræffet på mandag og skal nok snarest sende noget ud, men lige nu skal jeg lige have det lidt bedre først.

Det går langsomt fremad, jeg har nu kunne sidde i stuen i en time!! Store ting, tænk så lidt man kan blive glad for at kunne.

God dag derude i blogland

mandag den 23. maj 2011

Ugens smykke uge 21

Denne ugens smykke er en broche.

Den er flettet af sølvplade og bagpå er der en brochenål.

Endnu engang er det næsten umuligt at tage billede, sølvet giver genskin og jeg har endnu ikke fået lavet en lyskasse.

søndag den 22. maj 2011

En skøn bededagsferie er slut

Hverdagen kalder igen, men det har været en fantastisk bededagsferie.


Udsigten har været kanon, vejret helt fantastisk.


Selskabet helt perfekt!!


Oplevelserne rige.

Maden overdådig

 Sysler blev der tid til.

Det usunde fik jeg også "lidt" af.

Indkøb blev der gjort.

En hel igennem skønt ferie, og ladet op og klar til ugen der kommer med indlæggelser og operation er jeg nu klar til, også selvom jeg helst var helt fri for det sidste.

Hvordan har din bededagsferie været???

Jeg havde også ramsløg med hjem

Som der er lavet pesto af, der skal nydes i aften.


Ramsløg, Pinjekerner og en god olivenolie blendes sammen. Velbekomme.

fredag den 20. maj 2011

Schh det er en hemmelighed

Jeg har den sidste uge arbejdet hårdt på et patchwork projekt, som min lærer Marianne ikke har måtte vide noget om, for idag skal jeg være sammen med hende og så vil jeg vise hende, at jeg kan helt selv ;-) Ikke i alt patchwork, jeg vil rigtig gerne stadig have hjælp, men lige denne her har jeg helt selv lavet.



Den er syet i hånden og passer til sengetæppet i vores autocamper.

Hvorfor jeg tør vise den allerede nu her på bloggen er fordi jeg er ret sikker på at Marianne er væk fra internetforbindelse i dag.

Så havde jeg egentlig først lovet, at I fik opskriften på kagen efter weekenden, men pyt, nu kommer den så også.


Kiksekage de luxe.

3 dl piskefløde
300 g mørk chokolade 70%
120-150 g makroner
3 spsk hindbærmarmelade
100 g blandede bær

1 rugbrødsform ca. 1 liter

Kog fløden op i en gryde. Hak chokoladen groft. Smelt chokoladen i den varme fløde, og rør det godt sammen.
Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og fordel 1/3 af makronerne i bunden af formen. Smør 1 spsk hindbærmarmelade ud over makronerne.
Hæld 1/3 af chokolacremen over makronerne. Gentag endnu 2 lag makroner med 1 spsk marmelade og 1/3 chokoladecreme.
Skyld bærrene, og læg dem på toppen af kagen. Sæt kagen på køl i 5-6 timer.

Velbekomme.

torsdag den 19. maj 2011

Fitness - jeg går der stadig


Mandag - onsdag og fredag.

Men hold op hvor jeg glæder mig til om måske 30 gange at jeg ikke kan undværre det mere.

Jeg var af sted igår, men hold op hvor det ikke var lysten der drev værket!!

Men tanken om at skulle have gæster til lækker mad fik mig af sted.

 


Brød med gedeost og asparges med parmaskinke og butterdej. Begge dele skal i ovnen.
Fik desværre ikke taget billede bagefter, kan ikke både have gæster, være værtinde og tage billeder - øv!!

Salat med asparges, feta, kapers og kørvel. Dertil grill koteletter og en lækker kold kartoffelsalat, min mor havde med.




Til sidst chokolade/makron kage med friske bær.

Velbekomme!!



Bonderoserne fik lov at pynte på bordet.

Rigtig god dag til Jer alle sammen.

onsdag den 18. maj 2011

Give away!!

I weekenden nåede jeg 100 læsere og det er jeg rigtig glad og meget stolt af. Tænk så mange synes min blog er så de har lyst til at læse med.


Derfor synes jeg det er på tide at lave en give away - faktisk noget jeg endnu ikke har haft.


Hvad er så min give away??


Giwe away 30. maj 2011



Det er disse to punge. 
Jeg trækker give away den 30. maj på min mands og min bryllupsdag, og den dag jeg også holder blogtræf.


Reglerne er som følgende:

- 1 lod for en kommentar (husk mailadresse, hvis du ikke har en blog)
- 2 lodder for kommentar og  link med billedet ovenfor på din blog

Fast læser bestemmer du selv om du vil være, det skal være hvis du synes min blog er god og du ønsker at følge den fremover.

Ha' en god dag.


tirsdag den 17. maj 2011

Taske

Jeg har forsøgt mig med mønsteret på tasken. Først syede jeg dette her!!






Men når man lukker tasken, er det temmelig nemt at få en hånd ned og tage det man har i tasken, også selvom den er knappet, fordi tasken er åben i siderne.

Marianne var også gået igang med at løse opgaven. Så hun sendte mig billeder af hendes resultat, og derefter syede jeg så siderne til. Nu er hullet lille og man kan ikke komme i tasken når klappen er nede.

Siderne her er nu bøjet ind i tasken, og herunder er de ude, hvis man har meget indhold i. Det giver to forskellige tasker, eller to forskellige udtryk.

 Hvor god jeg synes den er blevet ved jeg ikke helt, men bruges skal den, og den har godt nok givet mange timers spekulationer på hvordan den skulle laves.