mandag den 28. februar 2011

Ugens smykke uge 9

Ugens smykke i uge 9 er dette smykke:


Det er en kort halskæde, lavet af sølvtråd  som er lavet til runde ringe, loddet og derefter bukket i forskellige form. Derefter er de kørt igennem en valse, så de er blevet flade.
Jeg har også lavet en lang hvoraf den ene er i Guld, den skal jeg også nok vise en dag.

Sølvringene som forbinder de andre er oxyderet.

søndag den 27. februar 2011

Lækre sunde muffins næsten uden fedt.

Jeg faldt over denne opskrift på nogle lækre muffins, som de bl.a. anbefalede til en gang brunch.

Vi har nu spist dem på alle tider af døgnet, og de er super gode, dog kunne vi godt finde på at putte endnu flere rosiner i dejen.


Opskriften lyder på: 16 muffins.

1 dl minimælk
2 dl yoghurt naturel
50 g havregryn
225 g hvedemel
1 spsk brunt bagepulver
150 g farin
75 g rosiner
1 æg str. L
2 spsk olie
2 bananer

Bland mælk, yoghurt og havregrun, og lad det trække 10 min. Bland mel, bagepulver, farin og rosiner. Rør æg og olie sammen, og tilsæt havregrødsblandingen.
Rør dernæst melblandingen i og til sidst letmosede bananer. Fordel dejen  i muffinsforme, og bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 min.
Velbekomme.

lørdag den 26. februar 2011

Kuverttaske

Jeg kunne ligesom ud fra Jer søde læser fornemme, at den kuverttaske, den ville I rigtig gerne se, så den blev prioriteret højt og er nu lavet.


Jeg er nok ikke den eneste krea kvinde som ser mindst lige så meget med hænderne som øjnene. Derfor er det også rigtig synd at man kun kan se den som foto og ikke rører og pille, for det ville jeg selv have lyst til, men beklager, det kan endnu ikke lade sig gøre igennem en computer♥

Den næste jeg lave, tror jeg, jeg vil lave en hank til, men nu ser jeg, det kan jeg jo gå og tænke lidt over.

Hvis min ide er god er jeg sikker på I stadig kan få disse skønne dækkeservietter i Søstrene Grene.

♥♥♥ God lørdag aften ♥♥♥

Kontoret

Kontoret, sysleværelset, syværelset, computerværelse, strygeværelse, ja alt muligt værelset.

Vores kontor har lignet ....... det trængte virkelig til der blev gjort noget.


Cirkepigen vil samtidigt gerne have nyt værelse, og af med sit klædeskab, så nu er det flyttet til kontoret og der er blevet ryddet op, og hold op hvor er det skønt.



Nu har alle igen lyst til at være på kontoret, og jeg kan igen meget bedre finde mine sysleting.
Nu mangler så det store arbejde med at lave Cirkepigens værelse om, det skal males, der skal købes nye ting osv. men det skal I nok få at se, når vi når så langt.

fredag den 25. februar 2011

Se hvad jeg har købt.

To stykker stof, det ene prikket, kan ikke ses på billedet og det andet med babushka dukker. Stoffet er fra Garn-iture.

Der er også 3 dækkeservietter, og hvad skal jeg så med dem?? Jo jeg skal lave kuverttasker af dem. Glæder mig allerede. De er købt ved Søstrene Grene hvis andre skulle få lyst.

God weekend til alle.

torsdag den 24. februar 2011

Gok gok igen

Så blev det lige til en høne mere


Her er de så begge to, nu har de selskab af hinanden, rigtig godt. Tror nu jeg er nødtil at lave lidt flere. De er så søde.

onsdag den 23. februar 2011

Endelig kom posten med vores ure.

Vi har virkelig ventet længe synes både Cirkepigen og jeg, var også begyndt at tænke de nok aldrig kom, men sørme og posten ikke bankede på vores dør idag.

Jubiii, synes de er lige så fede som jeg forestillede mig dem.

tirsdag den 22. februar 2011

Gok gok

Så er der gået høns i den.

Jeg har fået lavet min første Tilda høne. Rigtig sjovt projekt og jeg skal helt sikkert lave flere.



mandag den 21. februar 2011

Ugens smykke uge 8

Ugens smykke er i denne uge forskellige øreringe.


Jeg har lavet rigtig mange øreringe gennem tiden, så her er bare nogle af de nyeste.

Jeg ved godt at mange laver øreringe så der er ikke noget specielt ved dette, men mere inspiration til andre måske.

Hele min smykke "samling" består jo også af rigtig mange øreringe.



søndag den 20. februar 2011

Posten har igen været forbi med pakke

Jeg skulle bruge fyldevat for at jeg kan lave Tilda dukke, høns, får osv. Så jeg har været igang med at google, fandt også et fint sted hvor det kostede det halve af Panduro hobby, FEDT.

Ja og så faldt jeg sørme også lige for to stykker stof, især det med uglerne var jeg helt vild med, det andet (lyserødternet) havde en god pris.

Nu overvejer jeg så hvad der skal syes af det.

lørdag den 19. februar 2011

Taske og kosmetikpung

Jeg skulle da også selv have en taske og en kosmetikpung, så det har jeg syet i løbet af ugen.

Tasken har grønt for, og kosmetikpung er i samme stof.

Endnu et billede

Af nogle af resterne skulle jeg lige prøve om jeg kunne finde ud af at lave en patchworkblomst. Nu Marianne var så super sød at give mig et ark med sekskanter, så man kan se disse blomster.

Af første forsøg er den ok, men den kunne godt være bedre, men har jo heller aldrig prøvet det før.

Rigtig god lørdag derude, jeg vil fejre min søn som idag bliver 17 år!!! Uha som tiden går.

fredag den 18. februar 2011

Beklager men vi ugler stadig.

Min datter og jeg ugler altså stadig.

Nu har vi lavet nogle søde ugler til at have hængene om halsen. Smykke.

Uglen er lavet af fimoler.

Bagpå er sat et lille spejl, så har man det lige ved hånden hvis nu læbestiften skal fornyes på læberne ;-)


Min datter har lavet rigtig mange, jeg har endnu kun lavet disse to, men hun har også lavet de små søde ugler her, som er til ørene og hvor vi limer ørestikker bagpå.
Min datter har faktisk lavet rigtig mange og også andre søde ting til ørene, men hvis du vil se det, synes jeg du skal gå ind på hendes blog.

torsdag den 17. februar 2011

En kosmetikpung mere

Cirkepigen skulle jo også have en kosmetikpung til tasken.


Og her sammen med tasken.

onsdag den 16. februar 2011

Fastelavnsboller

Nu nærmer fastelavns sig med raske skridt, og "heldigvis" er mine børn så store så det med at skulle klædes ud er et afsluttet kapitel, hvilket ikke gør mig spor, for lige det med at finde på kustume osv. er bare ikke mig.

Men bollerne dem kan vi alle lide.


Dette var den nemme løsning.

Jeg købte 4 frosne fastelavnsboller, og bagte dem efter anvisningen.
Lavede en god hjemmelavet creme, af æg, mælk, lidt sukker, og marizenamel.
Da cremen var helt kold blandede jeg den med lidt flødeskum.
Klippede bollerne lidt op, og fyldte dem med creme, syltetøj og pyntede med glasur. Guf de var gode og hurgtig væk.

mandag den 14. februar 2011

Valentine

Jeg har bare verdens sødeste og dejligste mand!! Dette har jeg aldrig været i tvivl om, men derfor bliver jeg stadig vildt glad når han overrasker mig.

Tænk at han nu igen giver mig valentinsgave:

Jeg er ret vil med Tilda så han har da lige købt både en bog og et sæt så jeg kan se en dukke.



Synes simpelthen det er super super sødt af ham, og jeg vil rigtig hygge mig med det. Dels vil jeg få timer til at gå med at kigge og læse i bogen hvorefter jeg helt sikkert skal lave nogle af tingene og dukken, ja den glæder jeg mig så meget til at kaste mig over.

Har I også fået noget af Jeres kære???

Ugens smykke uge 7

Så er det mandag igen og den dag hvor jeg viser ugens smykke.


Smykket er en "klump" sølv som man smelter og mens det er på smeltepunktet tager man en pincet og trækker i sølvet så det bliver til en "skål" (Den skal dog bankes lidt i facon før den før den bliver helt til en skål.) I midten af smykket er limet en ferskvandsperle.

Bagpå smykket er der loddet en halvring hvori kæden går igennem.

Kæden består af mange små kæder som er samlet i en sølvmuffe.

søndag den 13. februar 2011

Taske til Cirkepigen

Så kastede jeg mig over forsøget med en taske til Cirkepigen.


Tasken har lyserød for.

lørdag den 12. februar 2011

Kosmetikpung

Så er jeg gået igang med at sy af alt det stof jeg købte.

Dette er det første jeg har syet.

En kosmetikpung.


Den kunne godt være bedre, men ok af første forsøg.

Vil i morgen sy en taske tror jeg.

fredag den 11. februar 2011

Strikket cardigan

Jubiii, så blev min cardigan færdig.

Jeg er selv rimelig godt tilfreds med resultatet.

Den ser kort ud, men det er den ikke, den giver sig pga. retstrik og de store ærmer snyder så den ser kort ud.

Knapperne kan ikke helt ses her på billedet, men det er roser i gennemsigtigt plastik, ret søde synes jeg.

Måske jeg en dag kan få taget et billede hvor jeg har den på.

torsdag den 10. februar 2011

Tunsalat

Jeg ved det godt, det er ikke forår endnu, men hvis man nu serverer lidt salat for familien så lugter det da lidt af det gør det ikke.

Jeg synes selv denne ret er super skøn, især en varm sommerdag på terrassen med kold hvidvin til, men det må vente lidt endnu, men selv en februardag smagte det også skønt.

onsdag den 9. februar 2011

Mere stof

I søndags var jeg på blogtræf - super super hyggeligt, dejlige kreapiger!!! Det er ikke sidste gang jeg deltager i et blogtræf det er helt sikkert.

Blev fuld af inspiration og lyst til nye ting.

Derfor har jeg idag været i Stof og Stil:


Fik også lige de helt nye kataloger, så dem skal jeg rigtig nærlæse.

Det meste af stoffet skal jeg sy kosmetikpunge, penalhuse og tasker af.

Det var især Marianne der inspirerede mig til det, hun laver de skønneste penalhuse/tasker, jeg var helt vild med dem, og nu vil jeg se om jeg kan gøre hende kunsten efter, nok ikke helt så godt, men noget som vil kunne bruges.

Jeg købte også stof til en tunika, som jeg så ved Randi på hendes blog, og jeg blev så vild med den, at jeg også må eje den. Nu er stoffet købt, bladet hvor mønsteret er fra er bestilt på biblioteket, så nu venter jeg bare.

Ja, der bliver nok at sy af de næste mange dage.

tirsdag den 8. februar 2011

After Eight kage

I weekenden måtte jeg lige bage en after eight kage, og jeg synes faktisk den er så god at jeg vil dele opskriften med i andre.


3 æg
300 g sukker
125 g smeltet margarine
50 g kakao
225 g mel
2 tsk. bagepulver
2 1/2 dl mælk

Creme:
200 g mascarponecreme
200 g flormelis
10 dråber pebermynteessens (eller efter smag)

Æg og sukker piskes hvidt. Margarinen røres i æggemassen og de tørre ingredienser røres sammen med mælken i æggemassen. Dejen fyldes i en smurt bradepande  og kagen bages ved 175 grader i cirka 40 min.
Mascarponecreme, flormelis og pebermynteessens røres sammen og bredes ud over kagen.

Velbekomme

Netto.

Jeg har været i Netto!!

Se hvad jeg fandt.

Disse skønne knapper, de er rigtig sjove og anderledes.


Flere knapper og bånd

Tilsidst dette lækre garn.

Men hvad skal jeg bruge garnet til?? Måtte bare eje det, men lige nu i skrivende stund har jeg ingen ideer, mon nogle af I andre har???
Kom endelig med dem.


mandag den 7. februar 2011

Ugens smykke uge 6


Dette hjerte er jeg rigtig glad for, jeg synes selv det er blevet rigtig godt.

Det er lavet i 1,5 mm sølvtråd som jeg har bukket, og derefter loddet en rørfatning på hvori jeg har sat en stor Zirkonia.

lørdag den 5. februar 2011

Jeg syr, og har fundet glæden ved det igen.

Før i tiden syede jeg alt mit tøj selv, stort set.

Jeg er en høj pige og kunne bl.a. ikke få bukser som var lange nok, så nød lærer nøgen kvinde osv.

Efterhånden er tøjet blevet længere og problemet er der ikke altid mere, så har jeg i mange år syet undertøj, men heller ikke de sidste år eller to.

Nu havde Rema billigt stof i sidste uge, og jeg købte hele 3 stykker, fik det vasket, og fandt et mønster.
Jeg har længe drømt om et par pludrebukser, blomstret og med elastik forneden, og dem jeg har prøvet har ikke været lange til mig.

Nu gik jeg igang, og hold op det var hyggeligt, igen at have saks, nål, mønster osv. mellem hænderne.


Det blev klippet og overlocket, og ja, så hurtigt var de jo syet sammen, faktisk kan jeg det jo i søvne, har syet rigtig mange bukser, dog flest med linning, lynlås, lommer osv. så de her var jo rigtig rigtig nemme.


Synes selv de er blevet rigtig gode og jeg vil glæde mig enormt til at gå rundt og hygge i dem mens det endnu er for kold til at have dem på ude, og senere med en sød sandal og solen skinnende fra en skyfri himmel.

En ting er sikkert de er lange nok!!

Rigtig god weekend til Jer alle.

fredag den 4. februar 2011

Muslinger

Her i huset elsker vi bare muslinger.

Børnene har spist det fra de har været helt små, og vi første gang tog dem med til Frankring.

Her hvor vi bor, kommer der en gang om ugen en fiskebil, og idag skulle vi altså have muslinger.

Guf hvor de bare var gode, så store og flotte.

Grønsagerne blev hakket

Muslingerne vasket og klargjort

Grønsagerne blev stegt og dernæst kom der tør cider og dernæst muslingerne i gryden, og 5 min. efter kunne vi spise.

Blogtræf på søndag i Kerteminde


Jeg skal til Blogtræf på søndag, og jeg glæder mig faktisk veldigt meget.

Ligner ikke helt mig at tage af sted til sådan noget. Det er for "utrygt". Men nu tager jeg mig sammen og hvis mit hoved er ok. (ikke hovedpine) så skal jeg bare af sted.

Måske du også har lyst?? Så skal du tilmelde dig ved: loppe-shoppe.

torsdag den 3. februar 2011

Endnu en hue

Min datters gode veninde ville også gerne have en hue, så jeg strikkede lige en til.