torsdag den 28. marts 2019

Manchetter DIY

Manchetter til kjole.



Jeg er blevet spurgt hvordan jeg laver disse manchetter og det vil jeg gerne vise dig. Samt give dig tips på andre muligheder, hvor metoderne er de samme.

Jeg starter med at måle mit ærmes omkreds.


Mit ærme er 32 cm i omkreds (2x16 cm) dertil skal lægges 1 cm til sømrum i hver ende af manchetten = 2 cm, samt 1 cm overlap = 2 cm. Så alt i alt skal min manchet være 32+2+2=36 cm.

Jeg skærer altid mine machetter, ligesom halskanter osv.


Jeg skærer først en lang lige kant så tæt på kanten, for at udnytte stoffet mest muligt.
Jeg ønsker at min manchet skal være 4-5 cm så jeg skærer den 6 cm. i bredden.


Der skal bruges 4 ialt.


De to af dem stryger jeg strygevliseline på bagsiden.


Nu syr jeg pipingbånd på dem, start altid med den som IKKE har vliseline på sig. (er forklaret i tidligere DIY) Det stykke med vliseline er nu rimelig fast, derfor tager jeg den som ikke har stygevliseline på sig og syr pipingbåndet på, så er det også fast og når jeg så syr det andet stykke på, er det to faste stykker. Gør du det omvendt vil det stykke uden vliseline og uden pipingbånd nemt give sig lidt i syningen og du vil nemt få små læg.


Start på den korte led (enderne) og når du kommet til hjørnet bukker du pipingen rundt så godt du kan, (det giver en blød bue) og du syr roligt videre. Det samme gøres i det andet hjørne.

Du kan også vælge kun at have pipingbånd på den lange del, det giver også en sød effekt. og så kan det bukket op og holdes fast med en knap, det viser jeg til sidst.



Sy begge de to stykker som ikke har strygevliseline på sig.


Hæft de to andre med strygevliseline ovenpå. og sy i samme stikning som før.




klip hjørnerne af, de behøver ikke ligge indeni og fylde.


Vend rundt og pres dem.


Nu har du de to machetter, så skal de bare syes på kjolen.

Find midten af manchetten og hæft den fast der hvor ærmet er syet sammen.


Sæt den fast med nåle hele vejen rundt og lad dem gå 1 cm over hinanden, vær opmærksom på at når den færdige manchet sidder på kjolen skal åbningen vende om mod ryggen. Altså, så man ikke kan se ind i åbningen forfra.


Overock manchetten fast og vend.

Du er nu færdig og har en flot manchet på din kjole, bluse eller hvor du nu vil bruge den.


Så lovede jeg at vise dig de andre ideer.

Hvis du kun syr pipingbånd på langsiden af manchetten, kan du når den er syet fast bukke op og sætte knap på.


Eller uden piping.


Håber du har kunne bruge denne vejledning.
Du må meget gerne vise dine flotte manchetter og kjoler på facebook siden "Jersey siden".

onsdag den 13. marts 2019

DIY til kravekjole efter mønster line2line K252 og K254

Jeg har fået forespørgsel på, om jeg vil lave vejledning til to mønstre fra Line2line. K252 og K254.

Jeg har fået godkendelse fra Krestoffer til at det må jeg gerne.


Mønstrene er rimelig ens, forskellen er, det som er forskeligt er at den ene er rund i halsen og den anden går ned i V.

Alt det med at klippe eller tegne mønstret, og klippe kjolen i stoffet, tænker jeg du nemt kan finde ud af og derfor viser jeg kun det om selve kraven.

Jeg har inden jeg starter med at sy, strøget strygevliseline bagpå den ene del af hver krave. Samt syet indsnittene på for- og bagstykke.


Jeg har en højre og venstre krave og på hver side er der strøge vliseline på den ene af dem.

Jeg starter med at sy piping på mine kraver, ikke noget du behøver, men jeg synes både det giver lidt ekstra til kjolen samt den bliver nemmere flot og skarp i kanten rundt.

Jeg har lavet fif til hvordan du nemmest syr med piping dette kan du læse her.

Så jeg løber det kun meget hurtigt igennem.
Jeg starter altid med at sy pipingbånd på den del uden vliseline, Du må meget gerne lade 1-2 cm stikke ud, så har du dem at holde i bagefter.


Hæfter den næste kravedel ovenpå og syr igen, lige midt i stikningen fra før.


Vender og stryger begge kraver så de er flotte.

Dernæst finder jeg midten på forstykket og markere det med en nål. Dette er line2line k252, altså den med rund hals, men det er det samme for den med V-hals.


Lægger de to kravedele på forstykket og hæfter dem fast med nåle.


Det er vigtigt at de to kraver når helt tæt sammen, og pipingbåndene krydser hinanden.
Læg så bagstykket over forstykket og hæft det fast med nåle.


Sy det sammen med overlock, enten på alm. maskine eller på din overlocker.



I dit mønster står der - klip en strimmel - her bruger jeg altid skråbånd i stedet. Jeg synes det er nemmere at arbejde med, det giver lidt hold til kjolen, og resultatet synes jeg er pænest.

Hvis du har det bedst med at hæfte skråbåndet fast med nåle inden du syr, gør du det, men jeg holder det til mens jeg syr.

Ved rund hals begynder du i skuldersøm, er det med V-hals så starter du nede i bunden af V-et og lader lidt ekstra skråbånd være der, du kan altid klippe af bagefter.


Jeg viser det her på den model med rund hals.
Læg skråbåndet lidt over skuldersømmen, og start med at sy fra skuldersøm og hele vejen rundt. Sådan at skråbånden følger din kant på kjolen/kraven, det vil sige du har ca. 1/2 cm sømrum.
Sy det på symaskine med alm. ligeud sting.

Når du når ned midt for på K252 - rund hals, så kan du holde lidt i pipingbåndet, så du er sikker på de støder sammen og at kraverne kommer helt ud til kanten. (derfor rart med lidt ekstra piping da du startede med at sy)


Forsæt hele vejen rundt.


Når du er hele vejen rundt så lader du skråbåndet gå lidt over hinanden, og klipper af.


Ved K254 med V-hals der kører du hele vejen rundt til du igen er helt nede i bunden af V-et, men pas på med at kører hen over det skråbåndet på den anden side, for så kan det ikke vendes rundt.

Så langt så godt. 😏

Nu skal båndet vendes rundt på bagsiden af kjolen. og i nakken hæfter du det fast med nåle.


Ned langs siderne skal du endelig huske at slå kraven ud (nej det kan du ikke helt for den hænger jo fast i skuldersømmen,)

Start med at sy bagstykket, fra skuldersøm til skuldersøm.


Dette er nemt nok, husk at din undertråd måske skal have en anden farve end overtråden.


Du kan ikke undgå at have denne stikning i nakken.



Start nu nedefra midt for og sy hele vejen op, så langt du overhoved kan komme uden at sy ind i kraven. Det er rimelig langt.



Gør det samme på den anden side.

Her et billede af bagsiden, hvor du kan se det lille stykke jeg ikke kan komme til at sy, det lader jeg være for det betyder intet og det hele holdes stadig pænt på plads.


Stryg nu det hele og du skulle gerne have et rigtig flot resultat.

Og ikke spor svært at lave.

Hvis det er model K254 med V-hals, så lægger jeg de to skråbånd over hinanden, og syr dem fast nede i v-et.
Det ser den sådan ud fra bagsiden. Men ellers er principperne helt ens.


Her ser du kraven helt færdig på K252


Og her på K254


Håber du nu har lyst til at kaste dig over de to rigtige søde og gode mønstre.


onsdag den 6. marts 2019

Sløjfemanchet

Denne vejledning vil mange måske tænke at dette kunne de nemt selv finde ud af, men for nybegynder er det måske ikke så nemt, og derfor har jeg lavet den.

Håber nogle vil kunne bruge den, og om ikke andet så en god ide som afslutning på ens ærme.

Jeg starter med at skære en lang strimmel. Jeg skærer altid for så får jeg det 100% lige.


Min strimmel er 11 cm bred, de vil give en færdig manchet på 5 cm. Den sidste cm er det som bruges af overlocker.


Mål dit ærme, og lav to strimler på denne længde plus sømrum.

Af overskuddet skære du to strimler på 5 cm.


Sy de to manchetter sammen på den korte led, og de to smalle på den lange led.
Alt sammen ret mod ret.


Vend det hele med retten ude og læg nu manchetten dobbelt vrang mod vrang.


Sammensyningen skal ligges over ærmes sammensyning, altså syningen ind mod kroppen. Find dernæst hvor et 1/2 ærme er og 1/2 manchet og sæt dem sammen med når. Så skulle manchet og ærme gerne passe sammen.


Ved det halve ærmemarkering der skal den lille strimmel ind under. Altså ligges ovenpå ærmet. Med sammensyningen midt for og op mod dig (ikke ned mod ærmet)


Vend snippen rundt om manchetten og gør den kortere end selve manchettet. Min smalle strimmel er for lang, men på den måde har jeg lidt at holde i når jeg syr og stramme til i. Håber det er til at forstå.

Nu er jeg klar til at sy hele vejen rundt i ærmhul.


Du skal lige holde lidt øje med at strimlerne bliver over hinanden, at den ikke skrider, det vil ikke være pænt.