søndag den 29. januar 2012

Patchworkby

I fredags kom den næste pakke fra Hannes, lidt tidligt for det er jo ikke februar endnu, men kun en dejlig overraskelse.

Indrømmet, jeg havde ikke forstået det sådan, at det skulle være de samme 6 blogge vi skulle sy alle månederne, og at det "kun" var stoffet som blev udskiftet.
Det måtte jeg dog gøre lidt ved, så jeg kastede mig straks over en ternet blok og fik tegnet 4 nye huse.

De er nu også syet.


Der er både det fritliggende hus (måske lidt kedeligt??) kædehusene, en skole, og kædehuse igen med skur til det ene hus.


Jeg går lidt og leger med tanken om også at sy en kirke, ingen by uden kirke vel???

Hvis du skulle blive helt vild med mine huse, må du gerne få mønstret, det er lige til at printe på tykt papir.
Send mig en mail på syslerfrahverdagen@gmail.com og jeg sender mønsteret til dig pr. mail.
Hvis du selv har tegnet nye huse til din by, vil jeg da vildt gerne bytte mønster, det kunne kun være sjovt.

I får lige et billede af alle de huse jeg nu har syet, bliver faktisk helt godt tror jeg.


Fortsat god søndag.

torsdag den 26. januar 2012

Lidt af hvert.

Hold op jeg har haft gang i meget.

Foruden en hel fantastisk god fødselsdagsfest ved veninden lørdag aften. (Hun blev rigtig glad for vores gave til hende) Vandt begge børn guld i pokalmesterskaberne i weekenden.




I mandags prøvede jeg for første gang at blive hypnotiseret. Ved ikke hvad jeg skal synes, for hvad forventede jeg?? Det ved jeg heller ikke, men en ting ved jeg, jeg skal prøve det igen snart.

Tirsdag var her stor bagedag.

To rugbrød blev bagt:


Efter rugbrødene blev der "bagt" cupcake ;-)


Fire kaffebrikker med cupcake, stoffet købt ved Hannes.

Igår havde jeg dejligt besøg af de skønne quinder Marianne og Jo, og der fik jeg syet det sidste på min patchworkby.


Lidt sjovt med den by - kender I ikke det fra Jeres eget kvarter, nogle huse er bare så fine, pæne og ordentlige, og nogle - tænker man hold da op, det burde måske..... eller de har vist ikke haft råd til de samme materialer da det hus blev bygget. Sådan er min by også, nogle huse er pæne, ordentlige og præsentable, og andre - uha, de har ikke haft råd til at købe alle materialerne på en gang.
Måske I husker hvorfor de to af blokkene er sådan lidt farverige?? Joh det er jo fordi at Cirkepigen og veninden fik lov at farvelægge to tegninger ;-) Den ene tegning har jeg dog justeret lidt på, for det ikke blev alt for vildt ;-).

lørdag den 21. januar 2012

Høns - høns og høns

Vi (manden min og jeg) er på vej til stor fødselsdagsfest.

Fødselaren har ønsket sig høns, og sybokse, nå ja og andre ting, men lige dette her ville hun så gerne have af mig.

Jeg måtte igang - ellers ikke god til et sådan "pres" ;-) Men når det nu var hende så......



Hele to blev det til. Desværre drillede fødderne rigtig meget på den ene høne, men håber det går, de gafler var bare hårde at bukke. Eller jeg var for svag.


Boksene skulle være med farver på - vidt begreb, men håber disse dur. Kan du huske jeg viste stoffet i december og sagde jeg havde en plan - dette var planen - hvad størrelse hun ønsker - hmmm nu er der lidt at tage af. Mon ikke de alle nok skal komme i brug.

lørdag den 14. januar 2012

Nye sybokse

Så har jeg igen været igang med nye sybokse.

Denne gang til Cirkepigen og hjerteveninden.


Her er den til hjerteveninden.


Og her er Cirkepigens.

Ved de begge to vil bruge den til penalhus. Håber skolearbejdet nu vil glide lidt nemmere.

God weekend!!!

tirsdag den 10. januar 2012

Hjemme igen

Efter nogle dejlige dage i Luxembourg.

Faktisk var vi også i Luxembourg i sommer, men synes ikke byen var noget, men den opfattelse har vi helt ændret - fedt by - skønt sted - jamen her skal vi da til også gerne når det er lidt mere varmt.

Turen var i camperen, og lidt nervøs havde vi nok været for om det gik, vores camper er ikke en vintervogn, men hold op det var fint, vi frøs ikke, det fungerede fint også selvom vi "bare" lå på en p-plads - ja det er faktisk en helt anden historie og lidt vanskeligt at finde en p-plads hvor man må ligge, men det vil jeg skåne Jer for. Vejret - ja det var rimeligt, når vi var ude var det tørt og når vi så volley regnede det, så det var rimelig kanon.


Det vi først skulle var helt sikkert at se knægten spille tre landsholdskampe. Super gode kamper og sikke en stemning i hallen, ikke noget vi er vand til i Danmark når det er volleyball det gælder - desværre.


Her står han forrest mens de synger nationalsang.



De to af nætterne overnattede vi helt tæt på den Franske grænse. Her ser I den gamle grænseovergang, og se især udsmykningen på grænseovergangen - flot ikke??

Lige overfor parlamentet lå der en hyggelig cafe, hvor man kunne vælge den chokolade (på ske) man ønskede at få lavet chokolade af - det måtte vi prøve og dertil et "lille" stykke kage.




Lidt Geocaching blev der også tid til, og ved I hvad?? Foråret er på vej!!!



Er det ikke skønt!!!!

God aften!!

fredag den 6. januar 2012

Min plads

Min plads igår hele dagen!!!


Sønnen skal spille landskampe og det vil vi se, heldigvis kunne jeg sy en del imens vi kørte selvom det var igennem orkanen Andrea, regn, hagl og sne!

Vi er fremme i god behold så nu skal der ses en masse god volley og ind imellem må byen også nydes.


Se lige nogle store hæklede kirsebær!!


God dag!!

Er opsat så godt da indlæg er lavet fra min mobil.

onsdag den 4. januar 2012

Er du også med???

Igår kom posten med første del af Hannes patchworkby månedstæppe.


Hold op jeg glæder mig til at komme igang. Så spændende det er.
Faktisk er vi over 200 som er med i dette by-projekt - Er du også med??

Jeg kunne slet ikke bestemme mig for hvordan jeg skulle fordele farverne på husene, så jeg fik Cirkepigen og hendes veninde til at farvelægge de første to blokke, så nu skal det bare skæres og syes.


mandag den 2. januar 2012

M&M månedstæppe December

Så er jeg klar med M&M månedstæppe for december.


Der er ikke denne måned en masse muligheder for hvordan den kan vendes og drejes, og derfor har jeg også syet den helt færdig med det samme.

De andre måneder er også blevet syet sammen og jeg har lagt dem op, ikke at de skal ligge sådan, men en mulighed.


Hvis man satte strimler ind imellem blokkene ville tæppet være stort nok til et lille slumretæppe når januar måned kommer til. Dette kan overvejes!!

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår!!

Godt nytår


Håber I alle er kommet godt ind i det nye år!!!

Håber det må blive et dejligt år for Jer alle.



Jeg vil gerne sige Jer alle tak for det gamle år, et år hvor jeg mødte mange dejlige blogger i virkeligheden, nye venskabet er knyttet og til meget stor glæde for mig.
De mange dejlige timer jeg har brugt på at læse I andres blogge, hvor I har været til stor inspiration for mig.
TAK