Jeg har fået godkendelse fra Krestoffer til at det må jeg gerne.
Mønstrene er rimelig ens, forskellen er, det som er forskeligt er at den ene er rund i halsen og den anden går ned i V.
Alt det med at klippe eller tegne mønstret, og klippe kjolen i stoffet, tænker jeg du nemt kan finde ud af og derfor viser jeg kun det om selve kraven.
Jeg har inden jeg starter med at sy, strøget strygevliseline bagpå den ene del af hver krave. Samt syet indsnittene på for- og bagstykke.
Jeg har en højre og venstre krave og på hver side er der strøge vliseline på den ene af dem.
Jeg starter med at sy piping på mine kraver, ikke noget du behøver, men jeg synes både det giver lidt ekstra til kjolen samt den bliver nemmere flot og skarp i kanten rundt.
Jeg har lavet fif til hvordan du nemmest syr med piping dette kan du læse her.
Så jeg løber det kun meget hurtigt igennem.
Jeg starter altid med at sy pipingbånd på den del uden vliseline, Du må meget gerne lade 1-2 cm stikke ud, så har du dem at holde i bagefter.
Hæfter den næste kravedel ovenpå og syr igen, lige midt i stikningen fra før.
Vender og stryger begge kraver så de er flotte.
Dernæst finder jeg midten på forstykket og markere det med en nål. Dette er line2line k252, altså den med rund hals, men det er det samme for den med V-hals.
Lægger de to kravedele på forstykket og hæfter dem fast med nåle.
Det er vigtigt at de to kraver når helt tæt sammen, og pipingbåndene krydser hinanden.
Læg så bagstykket over forstykket og hæft det fast med nåle.
Sy det sammen med overlock, enten på alm. maskine eller på din overlocker.
I dit mønster står der - klip en strimmel - her bruger jeg altid skråbånd i stedet. Jeg synes det er nemmere at arbejde med, det giver lidt hold til kjolen, og resultatet synes jeg er pænest.
Hvis du har det bedst med at hæfte skråbåndet fast med nåle inden du syr, gør du det, men jeg holder det til mens jeg syr.
Ved rund hals begynder du i skuldersøm, er det med V-hals så starter du nede i bunden af V-et og lader lidt ekstra skråbånd være der, du kan altid klippe af bagefter.
Jeg viser det her på den model med rund hals.
Læg skråbåndet lidt over skuldersømmen, og start med at sy fra skuldersøm og hele vejen rundt. Sådan at skråbånden følger din kant på kjolen/kraven, det vil sige du har ca. 1/2 cm sømrum.
Sy det på symaskine med alm. ligeud sting.
Når du når ned midt for på K252 - rund hals, så kan du holde lidt i pipingbåndet, så du er sikker på de støder sammen og at kraverne kommer helt ud til kanten. (derfor rart med lidt ekstra piping da du startede med at sy)
Forsæt hele vejen rundt.
Når du er hele vejen rundt så lader du skråbåndet gå lidt over hinanden, og klipper af.
Ved K254 med V-hals der kører du hele vejen rundt til du igen er helt nede i bunden af V-et, men pas på med at kører hen over det skråbåndet på den anden side, for så kan det ikke vendes rundt.
Så langt så godt. 😏
Nu skal båndet vendes rundt på bagsiden af kjolen. og i nakken hæfter du det fast med nåle.
Ned langs siderne skal du endelig huske at slå kraven ud (nej det kan du ikke helt for den hænger jo fast i skuldersømmen,)
Start med at sy bagstykket, fra skuldersøm til skuldersøm.
Dette er nemt nok, husk at din undertråd måske skal have en anden farve end overtråden.
Du kan ikke undgå at have denne stikning i nakken.
Start nu nedefra midt for og sy hele vejen op, så langt du overhoved kan komme uden at sy ind i kraven. Det er rimelig langt.
Gør det samme på den anden side.
Her et billede af bagsiden, hvor du kan se det lille stykke jeg ikke kan komme til at sy, det lader jeg være for det betyder intet og det hele holdes stadig pænt på plads.
Stryg nu det hele og du skulle gerne have et rigtig flot resultat.
Og ikke spor svært at lave.
Hvis det er model K254 med V-hals, så lægger jeg de to skråbånd over hinanden, og syr dem fast nede i v-et.
Det ser den sådan ud fra bagsiden. Men ellers er principperne helt ens.
Her ser du kraven helt færdig på K252
Og her på K254
Håber du nu har lyst til at kaste dig over de to rigtige søde og gode mønstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.