Jeg er blevet spurgt hvordan jeg laver disse manchetter og det vil jeg gerne vise dig. Samt give dig tips på andre muligheder, hvor metoderne er de samme.
Jeg starter med at måle mit ærmes omkreds.
Mit ærme er 32 cm i omkreds (2x16 cm) dertil skal lægges 1 cm til sømrum i hver ende af manchetten = 2 cm, samt 1 cm overlap = 2 cm. Så alt i alt skal min manchet være 32+2+2=36 cm.
Jeg skærer altid mine machetter, ligesom halskanter osv.
Jeg skærer først en lang lige kant så tæt på kanten, for at udnytte stoffet mest muligt.
Jeg ønsker at min manchet skal være 4-5 cm så jeg skærer den 6 cm. i bredden.
Der skal bruges 4 ialt.
De to af dem stryger jeg strygevliseline på bagsiden.
Nu syr jeg pipingbånd på dem, start altid med den som IKKE har vliseline på sig. (er forklaret i tidligere DIY) Det stykke med vliseline er nu rimelig fast, derfor tager jeg den som ikke har stygevliseline på sig og syr pipingbåndet på, så er det også fast og når jeg så syr det andet stykke på, er det to faste stykker. Gør du det omvendt vil det stykke uden vliseline og uden pipingbånd nemt give sig lidt i syningen og du vil nemt få små læg.
Start på den korte led (enderne) og når du kommet til hjørnet bukker du pipingen rundt så godt du kan, (det giver en blød bue) og du syr roligt videre. Det samme gøres i det andet hjørne.
Du kan også vælge kun at have pipingbånd på den lange del, det giver også en sød effekt. og så kan det bukket op og holdes fast med en knap, det viser jeg til sidst.
Sy begge de to stykker som ikke har strygevliseline på sig.
klip hjørnerne af, de behøver ikke ligge indeni og fylde.
Vend rundt og pres dem.
Nu har du de to machetter, så skal de bare syes på kjolen.
Find midten af manchetten og hæft den fast der hvor ærmet er syet sammen.
Sæt den fast med nåle hele vejen rundt og lad dem gå 1 cm over hinanden, vær opmærksom på at når den færdige manchet sidder på kjolen skal åbningen vende om mod ryggen. Altså, så man ikke kan se ind i åbningen forfra.
Overock manchetten fast og vend.
Du er nu færdig og har en flot manchet på din kjole, bluse eller hvor du nu vil bruge den.
Så lovede jeg at vise dig de andre ideer.
Hvis du kun syr pipingbånd på langsiden af manchetten, kan du når den er syet fast bukke op og sætte knap på.
Eller uden piping.
Håber du har kunne bruge denne vejledning.
Du må meget gerne vise dine flotte manchetter og kjoler på facebook siden "Jersey siden".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.