mandag den 13. juni 2011

På tur i camper

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, nu kunne jeg tage på tur, for syslerne kunne komme med.

Men hvor har jeg været???


























søndag den 12. juni 2011

Aldrig har den været større!!

I hvert fald ikke her hos mig.



En ny sy-box er lavet, i det nye stof jeg fik med posten den anden dag.
Denne gang er den bare enorm stor!! Den er syet af et stykke stof på 35 x 47 cm så den rummer helt vildt meget nu.
Men det er bare dejligt, så kan jeg godt tage på pinsetur og samtidigt have syslerne med.

God pinse.

lørdag den 11. juni 2011

Sekskanter

Bedstemors swap har lavet en side hvor hun opfordre til at sy og bytte sekskanter. I juni måned var vi 40 som sendte sekskanter til hende. En rigtig sjov ide synes jeg. Måske du også har lyst.

Jeg sendte 7 stk. af sted og disse fik jeg retur.


Nu går jeg lidt og overvejer hvordan de skal sættes sammen og med hvad imellem.

Nej de er ikke samme størrelse som Cirkepigens tæppe som jeg også syer på. Disse her er 2,5 cm. Cirkepigens sekskanter er 5 cm.

fredag den 10. juni 2011

Gave som tak.

En venindes mor havde en masse stof liggende fra dengang i 80'erne jeg måtte få.

Nu har jeg syet en syboks til hende som tak, af noget af stoffet.



Håber hun kan bruge den. Den er lavet lidt bredere end de andre jeg har lavet. Så den rummer rigtig godt.

torsdag den 9. juni 2011

Se hvad posten kom med idag.


Bestilt her:the fabric quarter, et fedt sted med mange rigtig flotte stoffer. Har nu to gange fået post fra dem, og det fungere bare hver gang.

Glæder mig til at få symaskinen i stoffet, og dernæst klippet nogle sekskanter til patchwork.

onsdag den 8. juni 2011

En super mandag - en træt tirsdag

Marianne og jeg havde i mandags aftalt at vi ville til Storstaden igen. En aftale med Miri havde vi også. Hold op vi glædede os til at se Miri, men vi skulle have tiden til at gå indtil vores aftale.

Derfor blev patchworkhuset besøgt:

Lidt købte jeg også, men ikke så meget som Marianne ;-) (første gang det vist er sket!!)

Vi købte nogle STORE sandwich og nød dem på Amager strand, mens vi kiggede på surferne.



Endelig var tiden kommet til stævnemøde. Der stod Miri i den sødeste grønne sommer kjole og lyste helt op i hele Lagkagehuset.


De største kager og den største latte blev købt og så gik snakken ellers. 

Men udenfor vinduet skete der noget vi ikke bare kunne overse - de smed "møbler ud".
Den klarede Marianne lige, efter jeg havde lovet at plads i bilen det var der.

Nu står denne store "kommode"skab i min carport og venter på jeg finder ud af helt præcis hvad jeg vil bruge det til og en næsten magen ved står ved Miri.


Det var en lang, skøn, varm, sjov, svedende, grinende, hyggelig dag. 
Tak til både Marianne og Miri for en super dag som der gerne må være mange flere af.

Tirsdag blev en stille og træt dag, men min ynglingsblomst blev klippet ind fra haven.


søndag den 5. juni 2011

En hård uge endte i en skøn kristi himmelfart.

Indrømmet, jeg har ikke været meget på bloggen den sidste uge.

Har haft det super dårligt psykisk, virkelig været nede og vende. Hårdt og træls, men sådan er det nok desværre bare ind imellem.
Torsdag skulle camperen pakkes til nogle fridage, først ved Henne strand til nabokomsammen og dernæst ud i det blå.

Det kom der en stak billeder ud af. Ja, faktisk over 100 men skal nok skåne Jer for at skulle se dem alle.

 Udsigt ud over Henne Strand

 Safari telt som kan lejes hvis man vil prøve luksuscamping i safaritelt.













Håber den kommende uge bliver god, jeg vil arbejde på det.
Vil også forsøge at komme rundt til I andres blogge og læse med igen. Håbet og viljen er der!!!

mandag den 30. maj 2011

Blogtræf og give away trækning

Det har været en skøn dag idag.

7 dejlige kvinder var vi, desværre måtte to melde afbud.

 Henriette  havde bagt brød og gulerodsboller og Lene's mand havde bagt nogle lækre spelt boller.



Den flotteste kurv have Henriette lavet til mig.

 Marianne havde været tidligt ude og plukke de skønne markblomster.
 Rikke havde flettet den flotteste æske.

 Else havde en dejlig kurv med med alt muligt godt, te, chokolade, blomster og lys

Lene havde filtet den flotteste valmue.

Ja, man skulle næsten tro jeg havde fødselsdag!!

Sikke en skøn dag.

Min Cirkepige trak give away efter at Else havde klippet begge ark ud med havne, og det var Conny T og By Fogt som vandt.
Else jublede og Cirkepigen var stolt, for Else havde sagt hun skulle trække hende og Cirkepigen mente det kunne hun for hun havde magiske hænder. Tro mig intet snyd, de andre var vidner og ville også gerne vinde.

Tak for en dejlig dag til I dejlige blogkvinder.

søndag den 29. maj 2011

Sysler på en søndag

Det går langsomt fremad med mig, er nu ikke længere på morfin, kun almindelige smertestillende piller.

Jeg har fået syet en del patchwork de sidste dage, især fordi det er det jeg har kunnet lave, og derfor manglede jeg efterhånden at få skåret nogle nye sekskanter.


Med alt det lækre stof jeg dels har fået af Marianne både til fødselsdag og som madpakke i Lyngby og nu alt det med posten igår fra Hanne gjorde at jeg havde virkelig noget at skære af, og helt andre farver end jeg selv har købt.
Dog var stykket med frugter for godt til at blive skåret op til sekskanter, og da Marianne og jeg har gået og kaldt hinanden for søde jordbær, søde kirsebær osv. så skulle det da slet ikke ende med sekskanter. Nej der skulle laves noget i det, som gjorde jeg tænkte tit og ofte på Marianne.

Samtidigt har jeg set nogle super søde nye "punge" ved Vanella som jeg blev vildt forelsket i. Jeg har gået og tænkt hvordan jeg mon lige fik dem lavet, og nu havde jeg måske løsningen.

Her er mit forsøg nr. 1:


Blomsterstof fra Marianne, kant stof fra Hanne, lynlås fra Møllen nede ved Faaborg, og inderstof (det kan du ikke se) fra en venindes mor, som havde en masse ensfarvet jeg har fået. Intet går til spilde her! Alt bliver brugt med glæde.

Så nu er firkantet penalhus blevet trekantet.

Men når jeg nu var igang!! Så havde jeg for lang tid siden klippet til et penalhus (firkantet), men nu endte det også som trekantet, bare med en anden syteknik.



Her er så begge forsøg!!


Tror nu bedst jeg kan lide forsøg nr. 1. Ikke kun fordi det gør at jeg tænker på de to/tre søde kvinder som har tænkt på mig, men fordi der er mere hold i det, og ser sødt ud med en kant i en anden farve.

Det stof fra Hanne var der så meget af, at jeg både kunne få til kanter på trekanten og til patchwork sekskanter som nu bliver til en blomst til Cirkepigens tæppe.

Jeg har måtte tage en morfar ind imellem, og kan godt mærke, at jeg ikke skal lave mere i dag, jeg skal jo være klar til i morgen, men jeg kunne ikke lade alt det dejlige stof ligge helt uden at bruge lidt af det.

Nu vil jeg bruge resten af dagen på at glæde mig vildt til i morgen hvor der kommer 8 skønne kvinder.

lørdag den 28. maj 2011

Er bare så rørt.

Hanne skrev til mig i starten af ugen, at hun da gerne ville sende mig lidt stof hvis jeg manglede til patchwork.

Det ville jeg vildt gerne have, og se lige hvad posten kom med idag!!!


 Den sødeste notesbog i patchwork, er bare vild med den. Den skal følge mig i min taske fremover.

 Det sødeste kort, men en varm og dejlig hilsen

 Selv tapen på pakken er bare super sjov og sød.
 Hele den stak patchworkstof
Lagt ovenpå hinanden fylder det bare så meget.

Hvor er jeg glad, rørt og enormt lykkelig og beæret. Tænk at nogle som slet ikke ikke kender mig er så søde.
Det varmer helt langt ind i hjertet, og gør en ellers træls tid god og varm.

Tusind tusind tak Hanne. Hvor ville det have været kanon hvis du ikke havde boet så langt væk så du kunne have deltaget på mandag.

Det største kram til Hanne, dagens og min helt!!

Mail er sendt ang. blogtræf

Kære blog veninder.

Jeg har sendt mail ud ang. blogtræf, hvis I ikke har fået den, må I lige skrive til mig.

Kram Marlene

torsdag den 26. maj 2011

Blogtræf den 30. maj - opfølgning.

Jeg har det lidt bedre idag, kan nu gå rundt stille og roligt, og heldigvis fejler hænderne ikke noget, så jeg kan også blogge ;-).

En lille opfølgning på blogtræf den 30. maj.

Her er den liste jeg mener på blogger som vil deltage:

Patchwork-blomsten - Marianne
Handmade by Henriette - Henriette
Frøken Larsen I/S - Lene
Rikkebos-verden - Rikke
Krea mormor - Lene
Lenes filt design - Lene
by fogt - Else
bedstemorskram - Jo

Måske:

Inger Lises verden - Inger Lise de første 1-2 timer
Mit-pusterum - Randi

Jeg har desværre ikke alles mail-adresse, så hvis I vil være søde at maile til mig, så kan jeg sende noget ud til os alle.
Min mail står under min profil.

Hvis jeg har glemt nogen eller misforstået noget, må I endelig også sige til, og ellers glæder jeg mig bare vildt til at se Jer alle sammen.

Stort kram

onsdag den 25. maj 2011

Hotelophold (læs Nyborg Sygehus)

Igår var jeg på hotelophold (Nyborg Sygehus)

Var indlagt for at få fjernet galdeblæren, så jeg ikke længere skulle have galdestensanfald.

Selve maden var som det rene hotel

Fin aftensmad.

Men ellers har det ikke været hotel, og for f..... hvor har jeg ondt.

Min galdeblære var vokset sammen med leveren, så de måtte desværre også beskadige leveren og efterfølgende brænde den lidt, for ikke at der skulle være indre blødninger, og jeg skal lige love for det gør ondt.
Kan nærmest ikke gå, kan kun ligge på ryggen og sove (sover ALTID på siden normalt) bliver fyld med div. piller og i dag har største udfordring været et bad!!!

Jeg er rigtig jammerlig!! Ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden min søde datter, som pænt har passet mig efter alle kunstens regler.

Jeg har ikke glemt blogtræffet på mandag og skal nok snarest sende noget ud, men lige nu skal jeg lige have det lidt bedre først.

Det går langsomt fremad, jeg har nu kunne sidde i stuen i en time!! Store ting, tænk så lidt man kan blive glad for at kunne.

God dag derude i blogland

mandag den 23. maj 2011

Ugens smykke uge 21

Denne ugens smykke er en broche.

Den er flettet af sølvplade og bagpå er der en brochenål.

Endnu engang er det næsten umuligt at tage billede, sølvet giver genskin og jeg har endnu ikke fået lavet en lyskasse.