Men jeg har fået lov at lave en DIY på netop denne udskæring så alle nu kan lave den.
Du syr din kjole som du normalt gør, om den er med overskæring under barmen eller ud i et betyder intet.
Du skal klippe en meget dyb v-udskæring, noget dybere end du ellers ville lave den, da udskæringen bliver mindre dyb når den er færdig.
Normalt er omkredsen på mine udskæringer ca. 80 cm. denne er 88 cm.
Jeg skærer en strimmel på omkreds minus 10%, Altså ca. 79 cm.
Jeg ved godt at den her ikke er 79 cm. men jeg prøvede først med minus ca. 20%, men det er alt for meget så den måtte laves om og jeg måtte igang igen, dette tog jeg bare ikke foto af.
Bredden på strimlen er 13 cm.
Altså en stimmel på 79x13 cm.
Denne lægges nu dobbelt og jeg skære en trekant af.
I nakken vil jeg kun have min strimmel 6 cm, færdig mål er mindre.
Det vil sige at jeg lader den være 6 cm bred midt bag og et stykke frem og derefter klippet/skærer den ud til kant.
Du skulle gerne have en strimmel som ser ud som min.
Læg strimlen dobbelt og sy ned i trekanten.
Derefter klipper du et hak ind lige i midten af trekanten.
Splitter sømrummet og presser.
Læg den dobbelt og du har en fin V-hals strimmel til din kjole.
Sæt en nål igennem begge stykker, så du rammer sammensyningen i begge lag.
Det er det jeg forsøger at vise dig her.
Nu sætter du nålen ned i kjolen lige der hvor du har V'et - altså midt for.
Lige der hvor nålen er der starter du med at sy fra og op til midt bag. De første 4-5 cm. skal du lade din strimmel følge kjolen og derefter skal du fordele strimlen jævnt, altså hive i den stil den passer med kjoleåbningen.
Klip et hak op i V'et der hvor du startede med at sy, altså midt for, og hæft nu den anden side af strimlen fast på samme måde og sy.
Nu har du en perfekt flot v-hals som er bred forneden og smal foroven. Alt efter hvor "skæv" du laver trekanten på din strimmel, eller hvor dyb, kan man også kalde det. Der vil det ændre udseende, for du kan få den meget bred eller knap så bred.
Jeg gør det bagefter at jeg overlocker hele vejen rundt, det synes jeg er pænest og jeg behøver ikke være bange for at min sytråd knækker ved stræk.
Nu er din v-hals færdig :-)
Tak for en let forståelig syvejledning
SvarSlet