fredag den 25. januar 2013

DIY - skæv taske - toiletpung

Tænkte at du måske kunne tænke dig at vide hvordan man laver de skæve tasker??


Derfor har jeg nu lavet en DIY så du nemt burde kunne lave en selv.

Mønstret ser sådan ud:


Ja, du skal selv lave det, jeg ved jo ikke hvor stor du ønsker din skæve taske - vel??

De to yderste langsider i bunden skal tilsammen have ens mål med den midterste. F.eks. 12 - 15 - 3 cm.
eller 12 - 16 - 3 cm, for lynlåsen fylder ca. 1 cm. Hakkerne op giver hjørnerne i bunden af tasken.
Venstre lodrette streg er den som giver højden på tasken, så den skal du lave i den højde du ønsker tasken + nogle cm som går fra til bund.

Du skal bruge et stykke stof til forside, et stykke stof til bagside, og noget mellemfor (her bruger jeg termolam)


Klip et stykke ud af forstoffet.


Derefter et stykke ud af bagsidestof - husk at lægge det ret mod ret, ellers får du to ens stykker og det dur ikke.


Til sidst klipper du et stykke ud af termolammet.


 Du har nu tre stykke, som skal lægges sammen.


Jeg plejer at lime stykkerne sammen inden jeg quilter, det synes jeg er nemmest.
Husk at lægge noget ud på bordet inden du sprayer!

Spraylim er købt her. Køb endelig den store flaske, du skal nok få det brugt.



Spray på termolammet og læg stoffet på - ikke omvendt.


Quilt stykkerne sammen, derved får du et stykke. Klip kanten til hele vejen rundt så det ser pænt ud.


Nu er vi nået til lynlåsen - den køber jeg i metermål, hvis du laver en stor taske kan det være svært ellers at finde en lynlås som er lang nok.

Lynlås i metermål har jeg købt her.


Hæft lynlåsen fast. Du skal kun bruge den ene side af lynlåsen, men jeg synes jeg har mere styr på det når jeg lægger hele lynlåsen på, og jeg ved ikke helt hvor lang den skal være. Det vil være dumt at klippe for lidt eller for meget af. klipper også kun den halve af i den anden ende. For næste gang skal jeg måske bruge 10 cm længere, og for ikke at stå med en masse rester gør jeg det på den måde.


Syr hele vejen rundt. (ej forneden, dette er bunden på tasken.)


Deler lynlåsen, jeg skal kun bruge den ene side.


Klipper pænt af hele vejen rundt så ingen stof eller mellemfor stikker ud.


Vend rundt og stik lynlåsen pænt fast.


Nu kan du køre glideren på.



Så skal bunden syes.


Læg stoffet sådan, at du får de to lige lange sider mod hinanden og indhakkene i siderne


Sy en stikning. Du kan enten derefter lave en tæt siksak, eller et stykke kantbånd på for at skjule syningen. Det har jeg gjort.



Vend "rundt" og lav hjørnerne/bunden.


Sy også kantbånd på hjørnene, det giver et pænt og færdigt resultat.


Nu er der kun tilbage og vende retten ud af tasken og den er færdig.




Denne taske/kosmetikpung er den mindste af de tre jeg har lavet. Stoffet er selvfølgelig købt ved Hannes

Håber du kan bruge denne vejledning og får lyst til at prøve at sy en skæv taske.

God fornøjelse.

28 kommentarer:

  1. Sikken en skøn skæv kosmetikpung :-)
    Takker for DIY.
    God weekend

    SvarSlet
  2. Hvor der det dejligt du deler mønstret, det kunne jeg ikke lige udtænke da jeg så din skæve taske igår :) tror bestemt jeg skal ha' indkøbt et par meter lynlås :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Køb rigeligt af lynlåsene, de er kanon og kan bruges til rigtig meget.

      Slet
  3. Tak fordi du vil dele mønsteret,den bliver sjov at sy :-)
    God Weekend til dig :-)
    mvh Annie

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig sjov at sy. Så bare kom i gang ;-)

      Slet
  4. tusind tak - og hvor er du altså dygtig!
    God weekend til dig og dine.
    kh pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde.
      Rigtig god weekend til dig og dine også til Jer.
      Kram

      Slet
  5. Mange tk fordi du vil dele med os andre, sikke en flot taske/pung/torilettaske det kan blive, nu vil jeg prøve at tegne den af
    Mvh Lone Morsing

    SvarSlet
    Svar
    1. Je glæder mig bare til at se en masse sjove og flotte skæve tasker.

      Slet
  6. Hej Marlene
    Sikke en sjov og fin facon :)
    tror den må prøves :)
    knus♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle du gøre Marianne, den er sjov og nem at sy og rummer meget. Fedt man kan lyne den helt op så man kan se hvad der gemmer sig på bunden.
      Knus

      Slet
    2. Har lige kigget billederne igen ....
      Der var noget der ikke stemte i mit hoved ....
      kan se at du på tegningen af papir, ikke har lavet rundt hjørne i den brede del .... er det med vilje .....
      Jeg må prøve at tegne en af dagene :)
      knus♥

      Slet
    3. Hej igen Marianne.

      Kan godt se at min tegning ikke er helt så rund som mit mønster, det skal være sådan at du kan lade lynlåsen løbe frit rundt når du syr den, altså ingen knæk, så lidt mere blød end på papirtegningen. Altså ingen knæk på lynlås. OK??
      Knus <3

      Slet
  7. Tak fordi du deler, den må jeg prøve..men lige nu er jeg i sommerhus, har godtnok en symaskine men ikke noget stof..uhaa det er næsten ikke til at holde ud..nu skal jeg jo vente til jeg kommer hjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha hvor kan jeg lige sætte mig i dit dilemma, man vil vildt gerne sy når man har fået en ide eller set noget nyt. Håber du holder det ud og bare nyder dagene i sommerhuset.

      Knus

      Slet
  8. tak for den den må da helt klart prøves en dag ;-)

    SvarSlet
  9. Tusind tak for din diy, jeg er vild med, at sy noget som er lidt anderledes og sjovt. Jeg har længe haft kig på den taske andre steder, også fundet et mønster i tyskland, men kunne ikke finde ud af at købe det. :-O og så kommer du her og tilbyder det, Tak,jeg vil glæde mig meget til at prøve det af, har desværre ikke tid før i morgen.
    God weekend.
    hilsen Anne-Marie

    SvarSlet
  10. Tak skal du have - den skal da helt sikkert prøves inden camping sæsonen starter ;)

    SvarSlet
  11. Fin lille finurlig taske - jeg får lyst til at sy en, så mage tak for vejledningen

    SvarSlet
  12. Det er rigtig sjov den lille taske. Men kan det virkelig passe du kun bruger den ene side af lynlåsen? Jeg troede sådan en havde en retning?
    Det mønster du har quiltet, har du lavet det i frihånd på alm symaskine hvor transportøren er slået fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.

      Ja, det kan godt passe at jeg kun bruger den ene side af lynlåsen. Nej der er ikke retning på en lynlås, derfor kan det lade sig gøre.
      Jeg har quiletet på maskine, netop hvor transportøren er slået fra, derfor kan du også se, hvis du kigger godt efter at mine sting ikke er 100% lige store.
      Du skriver bare igen, hvis du vil have mere hjælp.

      Slet
  13. Herlig taske....
    vil prøve at lave den i skind....
    Tak for din bredhjertede måde at dele mønstre ud...
    fantastisk...
    er blevet helt hooked på din blok...:-)
    Kisserhkgmail.com

    SvarSlet
  14. Tak fordi du vil dele mønsteret det skal helt sikkert prøves :o)
    Hilsen Birgit.
    http://sjovoghobby.blogspot.dk/

    SvarSlet
  15. Jeg lurer på, om man mon kan sy den i noget lidt vandafvisende stof, så den ikke er så sårbar hvis man bruger den som toilettaske. Har du nogen idé om, om det kan lade sig gøre?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jane.
      Jeg tror fint du kan bruge noget vandafvisende stof, det har jeg selv tænkt mig at prøve når jeg får tid til at lave en, det har længe været planen men ikke nået endnu ;-)
      Håber den bliver rigtig fint.
      Kram

      Slet
  16. 1000 tak for vejledningen til din skæve taske. Den skal helt klart prøves. Med hensyn til vandafvisende stof, har jeg tidligere brugt tekstil-voksdug til inderside i toilettasker. Det kan vaskes eller blot tørres af med en fugtig klud

    SvarSlet
  17. Hej :-)

    Flot taske og dejlig anderledes.

    Men mit bette hoved kan ikke "regne" mønsteret ud og jeg er da ellers vant til at sy.

    Vil rigtig gerne lave den til min niece som snart skal giftes og mangler en lille taske.

    De mål du angiver... 12 + 15 + 3 cm er det hele længden i bunden ? uden hak til bund.

    Og i højre side hvordan regner jeg højden ud på den ?

    En dejlig side du har her inde :-)
    Hilsen Gina

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.