fredag den 22. marts 2013

Løber

Nej nej ikke noget jeg gør fysisk.

Nej jeg har syet denne løber. Fik ideen ved Patchwork-oasen, og ja så måtte jeg også prøve at sy en.


Den er syet med hjælp fra min Dresden lineal.


Synes stoffet er super sødt og passer godt til at ligge i et køkken.


Frugt, frugt og atter frugt. Det er sundt ;-)


onsdag den 20. marts 2013

En taske til mit tekrus.

Ja, du læste rigtigt.


Min familie synes også jeg er lidt skør. Men jeg synes den er skøn, og når jeg nu elsker tasker ;-)


Taske bagfra.


En lomme med plads til tebrevene.


Har du også lyst til at sy tasken er der en mønster og DIY på den her. Du skal langt ned i indlægget men så kan du hente vejledning og mønster.

God fornøjelse.

mandag den 18. marts 2013

Jeg er deprimeret!!

Deprimeret over det dumme vejr.

Deprimeret over at der slet ikke er bedring på vej når jeg kigger vejrudsigten frem.

Deprimeret over at camperen nok må blive hjemme i påsken, når vejret melder ud så dårligt.

Jeg vil have forår, jeg vil have varme, jeg vil have sol!!

Jeg vil - stampe stampe.

Synes ellers jeg har prøvet at sige sidst det blæste helt vildt, at det var fordi det blæste det sidste af vinteren væk, men se nu!!!


Nå, mig tudefjæs gider I nok ikke høre på, og jeg forstår det godt.

God dag derude i kulden.

søndag den 17. marts 2013

Jeg har fået

en lånesymaskine. Jamen ellers kunne jeg slet ikke....... Uha, tør slet ikke tænke på det.

Noget andet er også at jeg er med i gruppen på facebook som syr Ditzy Donuts blokke, og bytter med 59 andre.

Der var så stor interesse for det, at da jeg opdagede det et par dage efter var gruppen lukket for tilmeldinger - jeg var heldig, en sprang fra og jeg fik pladsen - jubiii

Kan I så ikke godt se, at hvis jeg ikke havde fået en lånemaskine kunne jeg ikke være med til at bytte her 1. april.

Mine Ditzy Donuts er syet og kan nu sendes af sted til bytning ;-)


Et sæt at sende af sted.


 Et sæt til mig selv.


Hele to sæt.

Skulle du også have lyst til at sy Ditzy Donuts, så kig ind til Hanne hun har en fin vejledning på dem.

God søndag.

onsdag den 13. marts 2013

Lidt "fyld" til tasken med udvidelse

Jeg plejer jo......

At lave toiletpung, mobiltaske, kamerataske osv. som passer til mine tasker.

Jeg kan godt lide at tingene passer sammen.

Meeeeeeeen........


Det blev kun til en toiletpung for så........ ja så gik min symaskine i stykker igen.......

Jeg købte ny fin Husqvarna  symaskine sidste år i februar, så den burde altså ikke.....
Det er trådspændingen som der er noget galt med - snøft - og de vil sende maskinen ind. Hjælp!!! 10-14 dage uden min symaskine.

Den gik selvfølgelig i stykker i fredags kl. 17, som butikken var lukket og lige som jeg havde planlagt en hel weekend sammen med symaskinen, havde haft en rigtig hård uge, og nu skulle der slappes af, og tankerne skulle kun være ved krea, men så......

Maskinen er i mandags afleveret, så nu er det kun at vente - den ventetid bliver laaaaaang.

mandag den 11. marts 2013

En lille trekant. DIY

Jeg har lavet en lille trekant ;-)


Er den ikke sød??

Jeg viser lige hvordan du gør.

Materialeforbrug:

½ lynlås
1 stykke yderstof i 10 x 20 cm eller i den størrelse du ønsker
1 stykke forstof i 10 x 20 cm.
1 stykke volumevlise i 10 x 20 cm. Laver du en stor trekant, så ville jeg have termolam imellem.
1 stykke stof til en strop 2,5 x 8 cm

Klip/skær stofferne samt volumevlise.


Stryg volumevlise bagpå yderstoffet.
Læg den ½ lynlås på yderstoffet, sæt en nål i hver ende for at holde den til.


Læg forstoffet over ret mod ret og sæt nåle igennem alle tre lag samt lynlås


Sy lynlåsen i, det vil sige hele vejen langs med lynlåsen.
Her ser du lynlåsen som er syet i og nu ligger mellem de to stykker stof.


Hvis du synes, så sy en pyntestikning langs lynlåsen.
Fold stoffet til stroppen og stik det sammen.


Stød lynlåsene sammen og kør glideren på.


Der skal være et lille hul åben, ellers kan du ikke vende trekanten tilsidst.


Vend vrangen ud igen og sy en stikning i hver ende, husk at lægge stroppen ind ved yderstof nederst ved fold. I forstoffet skal du lade et hul være åbent, så du kan vende trekanten om lidt.


Læg stofferne som på billedet. Løsne de første to sting af forstof og lynlås, det er for at kunne sy igennem.


Yderstof syet, hele vejen over og over lynlåsen. Hold forstoffet til siden.


Her ser du, at jeg har pillet to sting op, for at det løsnes fra lynlåsen.


Sy nu forstoffet, på sammen måde, her uden lynlåsen. Hele vejen igennem.


Vend det hele igennem åbningen i forstoffet, og vend igen, så du for retten ud.


Så længe du har hullet i forstoffet, har du mulighed for at få hjørnerne ordentlig nullert ud så de er pæne. Når først du syr hullet til, kan du ikke komme ind i hjørnerne mere.

Sy hullet til, og prop forstof ind i trekanten.



Færdig!!


Her har jeg syet en i størrelse 8 x 16 cm. den er bare lille!! Jeg har sat en nøglering og karabin i enden, så jeg kan hænge den i min taske. Den lille er der kun plads til lidt mønter.





Måske du også fik lyst til at sy en lille trekant taske.

lørdag den 9. marts 2013

Lidt reklame

Kender I Årstiderne??

Dem som levere grønsager og frugt lige til din hoveddør.

De er også begyndt med måltidskasser, og hold op det er smart.

Man vælger selv om man vil have leveret hver uge eller hver anden uge, og så kommer der tre måltider lige til døren med opskrifter.


Sådan står det uden foran døren når man vågner eller kommer hjem fra arbejde.

 En kasse med det på køl.

 
og en kasse med grønt samt opskrifter.

Det er virkelig nemt.

Jeg var kørt surt i at finde på og dette her har givet ny energi til aftensmaden. Måske du også har lyst til at prøve??

torsdag den 7. marts 2013

Taske med plads til udvidelse


Jeg har gjort det igen. Lavet mig et mønster på en taske og syet den.

Den har plads til udvidelse.


Nu mere jeg putter i den nu mere udvider den sig - smart ikke??


Jeg har syet lynlås i den, så det ikke er så nemt at komme i den for fremmed.


Det skal helt klart være min nye forårstaske, som skal med på de kommende ture i camperen.


En god lang regulerbar rem har den også fået.


Jeg synes faktisk den lever op til alle mine krav til en taske.

tirsdag den 5. marts 2013

Nu til noget helt andet!!

Med en høj datter, er det ikke altid muligt at købe det hun lige ønsker. Bukserne er simpelthen ikke lange nok. Uha hvor jeg kender det fra mig selv.
Måske derfor jeg kan sy, for hvor har jeg syet mange bukser til mig selv.

Denne gang galt det Cirkepigen. Hun ønskede brændende et par af de der "skind" leggins.

Stof og mønster blev købt.


Normalt er Cirkepigen en str. 36-38, så mønster blev tegnet i str. 38 langt godt til i længden og et god sømrum da de blev klippet. Hurtigt var de syet og Cirkepigen var glad - ja lige til hun skulle prøve dem, for hold op de var stramme!!! Måtte erkende at "skind"stoffet nok ikke gav sig som hvis det var jersey. Hmmm købe et nyt stykke stof, og denne gang blev de klippet i str. 42, lavet højre bagpå og lavede mønster så der var forskel på bagbuks og forbuks ved skridtet.
Nu passer de og pigen er glad, men vil ikke anbefale mønstret, de er netop på billede inden i mønstret vist i skinnende stof, og det dur ikke til størrelserne. Samt at der ikke er forskel på for og bagbuks, synes jeg også er underligt.


Her ses begge udgaver, den sidste udgave blev lavet endnu længere, for når de sidder tæt glider de op. Nu passer de, og er helt sikker på de vil blive brugt rigtig meget.

Dem som er for små - ja de dur så ikke!!

søndag den 3. marts 2013

Et par skæve til autocamperen.

Efter den store rengøring af vognen, er der også syet et par skæve, så nu er vi klar - klar til at køre ud lige så snart vejret er til det.



De er lidt større end de andre jeg har syet, men det er fordi de skal passe til bordet ude i camperen, og det gør de. De fylder bordet ud, og det var også meningen.

Når vejret er til det og vi kan sidde ude med klapbord, ja så skal de også bruges der, og da det er hvidt må de gerne fylde meget, for synes at hvide border og sol er ikke en god cocktail.


Her er de på bordet i camperen, og de passer perfekt og lige som jeg ville have dem.

God søndag


lørdag den 2. marts 2013

På handlen.

I går var jeg på handlen, først ved Speich design. Uha, der var meget flot.


De her kunne jeg simpelthen ikke leve uden, det er Alexander Henry stoffer de tre øverste. Mon I kan gætte hvad jeg vil bruge dem til?? Det er noget med T - smiler stort.

Købte også to stoffer på udsalg.

På vejen hjem var jeg omkring Patchwork-gården og købe lidt, og da jeg kom hjem lå en kuvert i postkassen fra Mosters-Stoffer.


Mon ikke jeg har nok til de næste par dage??

Nå, men i dag får jeg ikke syet. Har besluttet at autocamperen skal have den helt store tur.

God lørdag.


P.S. Er i klar over at det er forår, i hvert fald iflg kalenderen, og blomsterne dem nyde jeg til at starte med herinde.

fredag den 1. marts 2013

Endnu en kuverttaske

Den anden kuverttaske er jo sendt til Hannes, men jeg var da også nød til selv at have en, ikke??



Det bliver den jeg skal have med i byen de næste par gange.
Måske du synes du har set stoffet før, og det er også helt rigtigt, det er nemlig resterne efter "de skæve" dækkeservietter.


Stoffet bagpå tasken, var noget kraftigt sort stof jeg havde liggende, noget jeg nok har købt fordi jeg skulle bruge til et eller andet som jeg nu ikke længere husker - pinligt.


Du har stadig mulighed for at købe mønstret HER.