fredag den 8. april 2011

Jeg har været i Genbrugsen.

For et par uger siden var jeg i Genbrugsen, hvor jeg faldt for en sød stol, tænkte lidt, om det var den som skulle laves om og ind til Cirkepigen, eller.....
Den var jo uden armlæn, og "kongelig" var den vel heller ikke.


Nu er jeg egentlig blevet så glad for den stol, at jeg nok slet ikke vil male den og sætte nyt betræk på, synes faktisk den passer så godt ind ved chartollet, og nu har jeg mulighed for at sidde der med computer mens familien ser tv.

Nå, men det jeg egentlig ville vise jer, var disse søde moccakopper.

Dem så jeg nemlig da jeg købte stolen, men købte dem ikke. Lige siden har de rumsteret i hoved på mig, og jeg synes mere og mere de ville være søde ind til Cirkepigens værelse, og med en blomst i.

Idag tog jeg igen i Genbrugsen og håbede de var der, jeg var heldig!
Nu har de fået en blomst i hver kop og står sødt og pynter på Cirkepigens værelse.


Købte også 4 gafler (I skal nok en af dagene se hvad de skulle bruges til) og så fandt jeg jo bare endnu en stol.


Indrømmet køn er den ikke, men når den nu har fået maling og nyt betræk, tror jeg faktisk den bliver rigtig sød. Der var faktisk to, og fortryder jeg ikke købte dem begge, så jeg må derop igen i morgen, måske jeg er heldig.
Denne har nemlig armlæn, nej den er stadig ikke kongelig, men nu kan hun starte med den, og så kan jeg se om jeg kan støve det rigtige op på et tidspunkt.

2 kommentarer:

  1. Det er da nogen rigtig søde ting du har købt dig. Jeg kender godt det der med at fortryde at jeg ikke købte noget jeg havde set og ikke kunne leve uden. Vi kan lige så godt slå til med det samme. (smil)
    Fortsat god dag
    KH Hanne

    SvarSlet
  2. hej søde

    så fandt du endelig STOLEN eller måske det bliver til stolene senere i dag... super skønne kopper...passer perfekt til c. værelse...
    kram :)♥

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.