fredag den 19. oktober 2012

Store bagedag.

Nogle gode venner var inviteret til en kop øl, og lysten og energien kom over mig og jeg kastede mig ud i bagekunsten.

Først bagte jeg 20 gode grovboller.


Dernæst nogle grissini'er.



Havde købt grissini'er i Italien som var vendt i tomatsovs og de smagte himmelsk, så det måtte jeg prøve om jeg kunne gøre efter.

Opskriften får du her:

6 dl lun vand
50 gr gær
3-5 tsk salt
6 spsk olie
1 kg italiensk hvedemel 00

Æltes godt og hæver til dobbelt størrelse. Rulles ud og skæres i lange strimler som vendes i en god tomatsovs og dernæst snoges sammen.
Drysses evt. med en god reven parmesan ost.

Bages i varmluftovn ved 175 grader til de er tørre, bliver de brune, kan du skrue ned for varmen til 130 grader og give dem det sidste.

Lidt til kaffen skulle de også have og havde lige set en opskrift under Oreo'es facebook side. Den måtte prøves.


Småkagedej, derpå Oreo og sidst men ikke mindst en browniedej.


Nå ja og så havde jeg lovet manden min disse lækre småkager! Så de blev også bagt.



Til boller og Grissini lavede jeg lidt tapas - stegte kartofler, oliven, artiskok og lidt pølse og ost hjembragt fra Italien.


I dag må blive en stille dag - men det gør ikke noget når man har haft en super hyggelig aften.

God weekend.

8 kommentarer:

  1. Hold da op! Det ser rigtig lækkert ud. Din ovn må da have kørt i døgndrift, med alle de lækkerier.

    SvarSlet
  2. MUMS - kunne godt lige have spist lidt af det hele netop nu - det ser godt nok godt ud ;)

    SvarSlet
  3. Hold da helt fast,hvor ser det godt ud. Min mund løber i vand :)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  4. Bare din ovn ikke bliver/blev overbelastet :) Lækkert ser det ud.
    God weekend
    Kirsten

    SvarSlet
  5. Det gæstebud ser da forrygende ud! MUMS hvor lækkert!

    God weekend/ Dorthe

    SvarSlet
  6. Du har da rigtig haft travlt i køkkenet, det ser godt nok lækkert ud det hele.

    SvarSlet
  7. Sikken energi ... og hvor ser det lækkert ud.
    God weekend til dig og dine.
    kh pia

    SvarSlet
  8. Du må vist være SUPER WOMAN.

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.