lørdag den 17. december 2016

DIY sådan laver du bælte på din jersey kjole

Som lovet i det tidligere indlæg, vil jeg vise hvordan du laver bælte på din kjole.




Det er stadig den samme kjole.




Jeg skærer altid bæltet (det gør jeg også ved ripkanter osv.) så er jeg sikker på det er 100% lige, samt er de antal cm jeg ønsker mig.
Jeg starter med at skære rent, så jeg ved den ene side er korrekt.




Derefter måler jeg nu ned på stoffet hvor mange cm jeg vil have bæltet. Du har de gode hjælpe linjer på linealen både på langs og på tværs. Den på tværs, skal selvfølgelig flugte med kanten. (jeg har lagt stoffet dobbelt, derved får jeg en lige kant.)
Ved denne kjole har jeg ingen spænde, men det kunne jeg nemt have, og der måler jeg huller i spændet, f.eks 4 cm (det er de ofte) og dertil lægger jeg 1 cm. så passer det nøjagtigt med hullet i spændet når jeg er færdig.
Jeg synes 4 cm. for et bælte er pænt, og da jeg vil have det færdig resultat 4 cm, lægger jeg 1 cm til. Altså 5 cm og skære nu en strimmel på de 5 cm.
Mål længde på forstykket på tværs og lav bæltet lidt længere, altid rart at have lidt ekstra.




Jeg har nu en helt perfekt strimmel. Den er 100% lige stor over det hele.


Skærebræt og lineal er til en fornuftig pris ved Stofogstil. Der kan du også købe et skærehjul, de billige er ok i kvalitet synes jeg.




Jeg stryger strygevlieseline bagpå. Jeg bruger det vliseline fra stofogstil som er til uld. Det har en rigtig lækker kvalitet og kan give sig lidt. Jeg har prøvet flere forskellige og endt med dette, da jeg synes det er bedst.




Nu er jeg klar til at sy pipingbåndet på. (ja strygevlieselinen stikker lidt ud, det er bare sjusk ;-) )


Jeg bruger fast piping, købt færdigt. Det er ikke noget problem med fast pipping så længe jeg kun har bælte på forstykket, ønsker jeg bælte hele vejen rundt, så skal jeg bruge elastisk, ellers kan jeg ikke komme i kjolen.
For nybegynder vil jeg anbefale fast piping, det er nemmere at arbejde med, ved det elastiske kan du så nemt komme til at trække lidt i det og derved vil dit bælte bule, og din krave trække sig sammen.


Jeg lader pipingbånd følge nøjagtig kanten på bæltet. Derved får jeg det stadig lige stort over det hele.
Jeg syr begge sider på samme måde.




Jeg stryger bæltet, hvor jeg "vipper" båndet om på vrangen, så kun selve pipingen stikker frem. Det er nu klart til at blive syet på kjolen.


Find kjolens forstykke frem.




Det kræver lidt strygearbejde nu.
Normalt siger vi altid at en stikning ikke må kunne fange krummer, det vil sige at vi vil "tvinge" sammensyningen op på forstykket. Altså så vi stikker det fast på øverste forstykke, for gør vi omvendt vil vi kunne samle krummer.


Denne gang gør vi lige modsat, for vi skal bruge denne "fold" til at få bæltet lige.






Derfor lægger jeg det nederste forstykke op over det øverste forstykke.




Stryger, og vipper forsigtigt forstykket ned igen, og stryger igen.




Kan du se, at jeg nu har denne kant til at fange krummer i?? ;-)




Kigger du på bagsiden ligger sammensyningen ned mod underdelen.


Vi er klar til at sy.




Nu "støder" jeg bagsiden af bælte (det som er foldet om på bagsiden) ned mod folden, hele vejen over mens jeg syr, på den måde følger jeg helt nøjagtig den sammen syningstikning, som er tværs over på kjolen. Derved bliver bæltet lige på kjolen. Smart ikke???


Når jeg syer bæltet på, syr jeg i revnen mellem piping og kjolestoffet. Så bliver det næsten ikke til at se. Sy mens du støder pipingbåndet ned mod den lille bule ved sammensygningen. Jeg har ikke nåle i, for det er nemmere at gøre det mens man syr stille og roligt fremad.


Når bæltet er syet fast øverst starter jeg fra samme side igen og syr den nederste del, også i revnen mellem piping og stof. Hvorfor jeg skal sy fra samme side begge gange er fordi så skubbes stoffet i samme retning og derved ligger det totalt glat, syede jeg fra modsatte side, vil det måske skubbe sig en mm eller to og så vil bæltet ikke være så glat, men trække.

Når jeg er færdig med bæltet og kraven også er syet ja så synes jeg faktisk næsten kjolen er færdig, for nu skal den jo bare syes sammen og det er gjort hurtigt.

Ved denne kjole har jeg også syet den sammen midt for, dette gøres også i revnen mellem pipingbåndet og kjolestoffet, så er det ikke til at se den er syet sammen, og knapperne er for pynten.


Kjolen er færdig.
Håber det var til at forstå.

torsdag den 15. december 2016

Små fif med pipingbånd/tittebånd.

Jeg syr i en kreaklub, og der var der en af de søde kvinder som gerne ville have jeg viste hvordan man syr med pipingbånd/tittebånd (det er det samme).
Det endte med de fleste så med, og synes der var mange god fif som de ikke lige havde tænkt på, dette gjorde at jeg tænkte der måske er et behov for at jeg viser hvordan jeg gør når jeg syr med pipingbånd.

Det handler dette indlæg om, måske du også kan bruge det. Jeg hører som altid meget gerne hvad du synes.

Jeg tager udgangspunkt i denne her kjole.


Der er der både piping på noget af kraven og i selve lukningen.
Mønstret på kjolen er fra Krestoffer.dk line2line k277

Jeg har klippet alle delene inden og strøget stryge vlieseline på belægning og den ene af kravedelene (underkraven)

Jeg starter med kraven og den del uden vlieseline (overkraven)
Det gør jeg fordi, hvis stoffet giver sig meget, så er det nu blevet stabiliseret af vlieselinen på den ene del, og starter jeg med den del med vlieselinen så vil den del uden vlieseline nemt komme til at lave små folder når den syes på, den vil virke større.
Gør du omvendt, altså delen uden vlieseline, så blive begge dele stabiliseret og "ens" i størrelsen.
Håber det var til at forstå.


Sørg for at undertråden er en anden farve end selve stoffet. Hvorfor ser du længere nede.


Du lægger pipingbåndet på forsiden af kraven. Husk på at det skal være den krave som er uden vlieseline, og syr oveni stikningen. Du kan få en pipingtrykfod, hvor der er dal indtil pipingbåndet. Det bruger jeg ikke selv, jeg kan godt styre det, men har du svært ved det, er det en god ide med sådan en trykfod.


Læg også mærke til at der er ret og vrang på pipingbåndet, det ses på stikningen. Håber du kan se det også her på billedet.

Du skal have pipingbånd ret mod ret på kraven.


På min kjole har jeg "kun" piping på det lange stykke på kraven, men mange gange laver jeg hele vejen rundt om kraven, Når jeg har det, så klipper jeg et lille hak i pipingbånden i hjørnet/spidsen af kraven, det gør at jeg kan vride pipingbåndet rundt om hjørnet.


Mens jeg syr båndet på, holder jeg lidt igen på pipingbåndet og "skubber" lidt i stoffet, simpelthen for at pipingbåndet ikke bagefter buler fordi det er lidt for stort/langt.



Læg nu den anden kravedel ovenpå kravedelen med pipingbåndet.
Sæt nåle i.


Jeg starter fra begge ender og arbejder mig ind mod midten, nålene sættes som vist for så kan jeg ikke skubbe med stoffet mens jeg syr.


Nu skal de to kravedele syes sammen, og som du kan se, så syr jeg fra den side hvor pipingbåndet er syet på, og da jeg har orange undertråd kan jeg tydeligt se hvor jeg skal sy, nemlig lige oveni den tidligere syning.


Klip hjørnet af, og vend rundt. Du vil se at pipingbåndet nu sidder perfekt og du har et flot resultat.

På samme måde har jeg syet pipingbånd ned langs kanten midtfor på kjolen.


Næste indlæg kommer til at handle om at få sat bæltet helt lige på kjolen.
Håber du kunne bruge det her.

mandag den 5. december 2016

Skal kjolen se pæn ud på bøjlen???

Jeg syr sammen med de skønneste og sødeste kvinder, men de mopper mig 😏 på den gode og søde måde. Fordi jeg gerne vil have mine kjoler ser pæne ud på bøjlen 😉
Det vil min syveninger også nu, hvor jeg har vist dem hvordan jeg gør det.
Måske du endda har set nogle vise hvor flot deres kjole er i nakken efter jeg har vist dem det.

Vil du også gerne have din kjole ser flot ud på bøjlen?? Så se her hvordan.

Når du har syet din krave på kjolen, som f.eks. Onion 2045 og 2064 eller Line2line k248 og k277 osv. Så syr du skråbånd i nakken.


Her ses min kjole, efter kraven er syet i, det er dette stykke overlocket krave, jeg gerne vil have ser pænt ud.

Start med at lægge skråbåndet lidt ind over belægningen. Det gør at starten og slutningen på skråbånden bliver gemt væk af belægningen. (se foto længere nede)



Sy nu lige i foldelinien, og så den passer med syningen fra overlockeren.


 Hele vejen hen af nakken og et par cm mere som bliver gemt af belægningen.


Fold skråbånden ned og stik det fast. start ved skuldersømmen. Jeg har grønt tråd i overtråden og sort i undertråden, da det passer til stråbånd og kjole.


Sy til skuldersømmen og hæft.


Når belægningen foldes ned, bliver starten på skråbåndet dækket, så det ser pænt ud og en flossen kant ikke er muligt.



Hæft nu belægningen fast til skuldersømmen så langt ind mod kraven det er muligt.


Nu er kjolen flot når den hænger på bøjlen.


Her ser du kjolen i nakken, og ja syningen kan ses, men jeg synes ikke det betyder noget overhoved.


Nu sidder du måske og tænker, hvorfor gør hun dog det?? Er det kun for den er pæn på bøjlen??
Ja, det er det, men det er også fordi du på den måde får gjort nakken fast, hvilket giver et pænt hold til kjolen, så den sidder pænt på dig.

Håber du kan bruge min vejledning. Spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om, eller noget du gerne vil have mig til at vise.

Jeg bliver SÅ glad hvis du skriver en kommentar til mig, enten her eller på facebook, så ved jeg nemlig om det er godt eller skidt det jeg har brugt tid på at lave.